Til forside
Journalistik Kommunikation PR Foto Nyheder Referencer Profiler Kontakt
 
JMI Invest sælger Capto: Servicepoint køber 20 procent af aktierne

JMI Invest har solgt Capto A/S til et firkløver bestående af virksomheden Servicepoint A/S og Captos eksisterende tre-mands store ledelse. Servicepoint overtager 20 procent af aktierne og konsoliderer sin markedsposition indenfor ASP, hosting og outsourcing af it.

Med virkning fra 1. marts 2010 har Servicepoint A/S overtaget 20 procent af aktierne i it-virksomheden Capto A/S fra den oprindelige ejer JMI Invest.

”Overtagelsen er sket i et stærkt firkløver bestående af Servicepoint samt den eksisterende ledelse i Capto bestående af Bo Kruse, Jan Nielsen og Ieuan Hughes, som har fordelt den resterende del af aktierne ligeligt mellem sig. De vil desuden også fremover tegne Captos daglige ledelse,” siger adm. dir. i Servicepoint Mads Christensen, som ikke er i tvivl om at videreførelsen af Captos eksisterende ledelse som nye medejere vil skabe både fremtidig vækst og synlige resultater i Capto.

Med købet er virksomhedens kapitalgrundlag steget betydeligt, og fokus bliver rettet mod videreudvikling af Captos stærke markedsposition på to hovedområder. Den ene er økonomi- og sagsbehandlingssystemet Advo+, som mere end 200 danske advokathuse har integreret i deres forretning. Og det andet er løsninger til medlems- og bidragyderorganisationer som for eksempel Foreningen af Registrerede Revisorer og Ældre Sagen.

Strategisk samarbejdspartner


”Da Servicepoint allerede i fjor indgik aftale med Capto om at overtage driften af Advoforums ASP løsning fra KMD, var det helt naturligt, at Servicepoint blev en del af Captos ejerskabskreds, da muligheden viste sig,” siger Mads Christensen om investeringen, der blandt andet vil styrke Servicepoints forretning indenfor ASP og hosting.

Servicepoint holder til i Incuba Science Park Katrinebjerg i Århus og får med base centralt placeret i det midtjyske funktion som strategisk samarbejdsparter og vil dermed være med til at styrke Captos position som leverandør af stabile, tidssvarende og resultatskabende ERP-løsninger til kunderne.

Naturlig konsekvens

”Vi har længe været interesseret i at indgå et strategisk samarbejde med udbydere af brancheløsninger baseret på Microsoft Dynamics produkter som for eksempel NAV eller AX. Derfor ser vi investeringen i Capto, der regnes blandt Nordeuropas mest succesfulde NAV leverandører, som en naturlig konsekvens af denne strategi,” påpeger Mads Christensen fra Servicepoint.

Capto har i løbet af 2009 været gennem en succesfuld turnaround, hvor tabsgivende og defokuserende aktiviteter er blevet skåret fra. Virksomhedens overskudsgivende produkter og services til advokatbranchen og de medlemsbaserede organisationer bliver naturligvis videreført.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Mads Christensen, adm. dir. Servicepoint

Mobile: +45 2334 1648
Mail: mc@servicepoint.dk

www.servicepoint.dk