Teknik, elektronik og videnskab...

... er emner, der fanger min interesse

Jeg er på mange områder "first-mover", når det gælder ny teknologi og gadgets lige fra smartphones og tablets til droner og robotsøvsugere.

Det betyder også, at jeg naturligvis sørger for at holde mig opdateret på, hvad der løbende sker på den teknologiske og naturvidenskabelige front.

Jeg har en bred uddannelsesmæssig baggrund som diplom- og fagjournalist fra Danmarks Journalisthøjskole samt en uddannelse og erhvervsmæssig baggrund som socialpædagog.

Kombineret med en karriere som selvstændig erhvervsdrivende, freelancejournalist og kommunikationskonsulent siden 2004, skaber det grundlaget for at håndtere både erhvervskommunikation og kommunikation i offentligt regi.

Jeg er desuden IT-specialist, når det gælder brugerflader, software og kommunikation til web og SO-ME.

Er gift med Danmarks sødeste sygeplejerske, og vi har to drenge fra henholdsvis 2008 og 2010 samt en pige fra 2012. Ikke mindst alle børnenes spændende legesager, der gør voldsomt indhug i batteribeholdningen** betyder, at jeg indimellem næsten kan glemme, dåbsattesten er dateret 1972.

** På grund af det med batteriforbruget, har jeg naturligvis også for længst erhvervet mig en batterioplader, der kan lade engangsbatterier. Det er faktisk ret smart - og ikke mindst miljøvenligt.
Freelancejournalist og kommunikationsrådgiver, Jonas Vestfalen. Husk nu at man ikke skal skue hunden på hårene. Og da hårpragten efterhånden er ved blevet sparsom, har jeg valgt ikke længere at bruge tid på at sætte håret om morgenen. I hver til fald ikke med hjælp fra meget andet end Gilette - Foto: Lars Aarø, Fokus Foto 2013.
”Det bedste der er sket for kommunikationsbranchen er internettet og den mobile kommunikation.

Det har ikke blot givet os en ny platform at basere vores interaktioner på - men også en enestående platforme til lynhurtig research og global informationssøgning.

Desuden skaber internettet en lang række nye muligheder for interaktion med de traditionelle trykte medier.”